tandbehandlinger hos tandklinikken danmark

Delprotese

Delprotese kan være en løsning for dig, læs mere her

KONTAKT OS

En delprotese anvendes hvis en eller flere tænder mangler. Vores tandlæger her på Tandklinikken Danmark vil meget vejlede og rådgive dig hvis du har brug for en delprotese. Det kan måske være vejen frem til et endnu bedre smil.

Hvad er en delprotese?

En delprotese er aftageligt og fungerer ved at sidde fast på dine egne tænder med en lille bøjle. Ved at placere disse bøjler midlertidigt på tyggefladerne vil dine gummer blive skånet hver gang du tygger. Når vi skåner gummerne, er det for at de ikke skal svinde ind ligeså hurtigt, som hvis de blev udsat for tryk ved hver tygning. Denne løsning gør det nemmere at styre din deltprotese og føles derfor heller ikke så løs som en helprotese.

Delprotese – forskellige typer

Man har mulighed for at vælge forskellige typer af materiale som protesen skal fremstilles i. En række protesetænder siddende på et stykke akryl (ligner tandkød) er den billigste. Denne løsning anses for at være midligertidig, da akryl ikke på sigt er mest holdbar. Hvis du vælger støbt stel, så gavner det holdbarheden væsentligt.

Unitor

Unitor er en af de stærkeste delproteser, netop fordi den er fremstillet i støbt stel. Bøjlerne er lavet af en blanding af krom og kobolt  – ligeså vel som den eventuelle ganeplade. Denne kombination er utrolig stærk og derfor er det muligt at gør protesen meget stærk ved meget lidt materiale – den fylder derfor meget lidt. Det vil typisk være pænere og føles mere behageligt at gå med.

Inden din delprotese sættes i

Inden tandlægen kan gøre plads og sætte din delprotese i, skal tænderne, hvor bøjlerne skal sidde, klargøres. Det betyder at tænderne skal slibes en lille smule. Disse tænder kan sagtens tåle denne lille nedslibning og din delprotese vil altså ikke ødelægge de andre tænder.

Hvis der opstår problemer

Der er som regel ingen problemer med din tyggefunktion, dog kan gummerne de første par dage være lidt ømme. Nogen vil føle at deres tale er anderledes, men ved at vænne sig til protesen, vil talen igen føles helt naturlig.

Hvis det skulle ske, at protesen begynder at gøre ondt, så tag den ud. Bestil tid hos tandlægen og sørg for, at bruge din protese mindst 12 timer inden eftersyn. Det vil hjælpe tandlægen rigtig meget, når I skal tale om de steder hvor der er opstået ømhed eller smerte.

Det er vigtigt, at du ikke selv prøver at rette på din delprotese. 

Det kan i nogle tilfælde være en god idé at give din protese lidt hviletid. Dette skal du i samråd med din tandlæge aftale nærmere om.

Hvad er holdbarheden på en delprotese?

En delprotese holder typisk 8-10 år, hvis du sørger for at passe den godt. Du skal sørge for dagligt at rengøre din delprotese og tænder. Du skal passe de regelmæssige eftersyn og så kan du have glæde af den i længere tid. Holdbarheden afhænger ligeså vel af den type materiale delprotesen er lavet af. Tal med din tandlæge om dine muligheder. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ønsker du at blive kontaktet?

Udfyld gerne kontaktformularen og afvent at vi kontakter dig hurtigst muligt

Navn *

Telefonnummer *

Vælg klinik *